Lemvig Vand A/S producerer vand på seks vandværker:
Klosterhede Vandværk, Engbjerg Vandværk, Lemvig Vandværk III, Gudum Vandværk, Nr. Nissum Vandværk og Skalstrup Vandværk. Vandet distribueres fra værkerne til ca. 9.000 forbrugere.
Klosterhede og Engbjerg Vandværk er forsyningens to største og producerer ca. 60 % af de årligt ca. 2 mio. m³ som pumpes ud til forbrugerne. Lemvig Vand A/S råder over et forsyningsnet på næsten 700 km, hvor den gennemsnitlige alder på forsyningsledningerne er ca. 26 år.
Som en del af forsyningsnettet har vi et vandtårn i Lemvig og en række højdebeholdere og trykforøgerstationer forskellige steder i forsyningsområderne.
I 2012 pumpede Lemvig Vand A/S 1.975.413 m³ rent drikkevand ud til forbrugerne.
Målsætning
Det er Lemvig Vands A/S målsætning, at alle ejendomme, der hører under os, kan forsynes med vand i tilstrækkelige mængder og af en tilfredsstillende kvalitet. Dette mål søges opfyldt ved hele tiden at udbygge og vedligeholde vandværker og boringer. Vi gennemfører desuden en del egenkontrol for at sikre os at vandkvaliteten altid er i orden. Egenkontrollen ’foregår både med eget udstyr (BactiQuant-metoden) og ved vandanalyser på akkrediterede laboratorier.
Betaling
Driftsbidraget betales skønsmæssigt over to rater. Ved årsskiftet udsendes et selvaflæserkort. Den aflæste målervisning indberettes via vores hjemmeside www.lvs-as.dk eller via telefonen ved at bruge medsendte vejledning. Er der ikke mulighed for at benytte hjemmeside eller telefon kan aflæsningen skrives på det fremsendte kort som sendes/afleveres på vores kontor på Lemvig Renseanlæg.
Afregningen foretages via Kommunedatas ForbrugerAfregningsSystem (FAS). Alle henvendelser om ændringer i aconto-afregninger, meddelelser vedrørende aflæsning og afregning ved flytning rettes til Lemvig Vand A/S forbrugsafregner.