Digitale vandmålere sikrer smartere vandaflæsning i Lemvig Vand

Lemvig Vand har indgået et samarbejde med Brunata om levering, installation og drift af digitale vandmålere og kommunikationsudstyr i hele Lemvig Vands forsyningsområdet.


Nyheder Dec 19, 2024

Fra 𝟮𝟬𝟮𝟳 skal forbrugerne ikke aflæse vandmålere manuelt med aflæsningskort. De nye digitale målere overfører forbrugsdata direkte til Lemvig Vand, hvilket sikrer mere præcise målinger.

𝗡𝘆 𝗮𝗽𝗽 𝗴𝗶𝘃𝗲𝗿 𝗼𝘃𝗲𝗿𝗯𝗹𝗶𝗸 Med de nye vandmålere kan vores forbrugere også få adgang til en app, hvor de kan følge deres vandforbrug i realtid. Dette giver ikke kun et bedre overblik over hverdagsforbruget, men gør det også muligt hurtigt at opdage eventuelle lækager eller brud på ledningsnettet.

For både os og forbrugerne betyder det, at vi kan reagere hurtigere og præcisere hvor vandspild opstår – en stor gevinst for økonomien og for at spare på grund- og drikkevandet.

Med digitale vandmålere tager vi endnu et skridt mod en smartere og mere bæredygtig vandforsyning.