Nu hvor du alligevel skal aflæse din måler, vil vi gerne opfordre til at du hjælper os med at holde vandpriserne nede. Det har store økonomiske konsekvenser, hvis der går hul på ledningerne og det ikke bliver opdaget i tide.
-
lyt til måler og rør. En defekthed vil kunne give en stærk susen i rørene, og afsløre sig selv. Vær opmærksom på at måleren stadig vil virke upåklageligt, på trods af at du har en vandsprængning, hvis defektheden er på vandstikket inden måler.
-
er din måler stadig i fin stand, og ser de aflæste tal realistiske ud?
Indimellem modtager vi opkald fra bekymrede borgere, der på deres vej rundt i naturen har oplevet pytter, våde plamager, måske endda mindre ”springvand” fra jorden som ikke burde være der. De opkald er vi rigtig glade for.
Nogen gange skyldes vandpytten et defekt dræn eller måske bare et stort regnskyl, og vi behøver ikke gøre yderligere. Andre gange skyldes det en vandledning, der af en eller anden årsag har fået et brud, og vi kan udbedre skaden med det samme – i de tilfælde sparre vi vores kunder for en masse penge!
Vandbrud og vandspild er mange ting, og det er vigtigt, at du også altid er opmærksom på vandledningen på din egen grund. Et brud på ledningen i dit køkken kan give uoverskuelige skader på ganske kort tid – mens et toilet der løber, måske først rigtigt viser sig, når vandregningen er urimeligt stor! Hold øje med din måler, så det ikke sker for dig.
Vi vil så gerne have nogle flere opkald, så hvis du kommer forbi noget vand på overfladen, som du ikke mener burde være der, eller oplever anden form for vandspild – så giv os et kald. På den måde sparre vi både på naturens vandressourcer og vores fælles vandregning.
Lemvig Vand & Spildevand Tlf:9690 8000.