På sin vej gennemgår vandet en række kemiske processer og bliver derved renset. Hvordan og hvor meget regnvandet renses naturligt afhænger af undergrundens beskaffenhed. Det er fx ikke ligegyldigt for den naturlige rensning, om undergrunden består af sand eller ler, som er de hyppigst forekommende aflejringer i den danske undergrund. 

Vandet passerer relativt hurtigt gennem sandlag, da disse lag er porøse (2 på principskitsen) i modsætning til lerlag, hvor passagen tager meget længere tid på grund af den meget tættere struktur (3 på principskitsen). Derfor er det også sandlagene, man pumper vand op fra (4 på principskitsen), da vandet her ikke er bundet så hårdt som i lerlagene.

Leret i undergrunden har den positive egenskab, at det fungerer som naturens eget rensningsanlæg, der ved hjælp af kemiske processer, renser regnvandet for en lang række stoffer. Fx vil et godt tykt lerlag tæt på overfladen udgøre god beskyttelse mod nitratforurening af det dybereliggende grundvand, da nitraten nedbrydes, inden det når grundvandsmagasinet. 

Det moderne industrialiserede samfund, hvor vi bruger store mængder gødning og miljøfremmende stoffer, er dog gradvist med til at nedbryde jordens naturlige rensningsanlæg og derfor finder man flere og flere steder i landet uønskede stoffer i drikkevandet. Når der sker fund af uønskede stoffer, lukkes boringen som oftest.

De vandværker, som Lemvig Vand A/S råder over, henter vand op fra mellem 30 og 180 meter under terræn. Det varierer lidt fra kildeplads til kildeplads, hvor tykke de beskyttende lerlag er.

Se mere information om vandets vej og kredsløb på www.vandetsvej.dk