Lige om hjørnet: Nu skal vandrør være bæredygtige

”Der er tale om et gearskifte i at bringe ikke bare rent drikkevand ud til borgerne, men også gøre det på en bæredygtig måde,”


Nyheder Sep 03, 2021

Hvert år investeres på verdensplan milliarder af kroner i at grave rør i jorden, der skal bringe vand ud til borgerne. Hidtil har disse rør været lavet af primært ny ”sort” plast, men nu vil nyt projekt i regi af Klimatorium – Danmarks internationale klimacenter, og blandt andre Lemvig Vand, forskere, og virksomheden Plastix skabe genbrugsplastvandrør.

”Der er tale om et gearskifte i at bringe ikke bare rent drikkevand ud til borgerne, men også gøre det på en bæredygtig måde,” siger formand Steffen Damsgaard fra Lemvig Vand, der også sidder i bestyrelsen for Klimatorium.

Planen er at de første testrør skal produceres med genbrugsgranulat fra virksomheden Plastix. De vil blive testet på Teknologisk Institut og forventes gravet ned ved et test-site ved Klimatorium-bygningen i Lemvig og flere andre steder i området engang i november 2021.

Stort potentiale - følges tæt

Potentialet er enormt, da vandforsyninger verden over i stigende grad har fået en stor rolle i at løse de globale klimaudfordringer. Og hvad angår rørene, så er der rigtigt store CO2-besparelser at hente.

”Vi forventer at kunne øge mængden af genanvendt plast signifikant i de nye bæredygtige vandrør end dem man bruger i dag. Målet er i første omgang at vi erstatter 30-50% af den sorte plast med grøn plast - genanvendt plast - i de nye vandrør og samtidigt overholder standarderne,” siger CEO Hans Axel Kristensen fra Plastix.

Plastix har allerede fået store gennembrud på flere andre områder, hvor gamle fiskenet blandt andet forvandles til emballage i Rema 1000-butikker Den danske vandforsyningsbrancheforening, Danva, følger genbrugsplastrør-projektet tæt. På verdensplan investeres hvert år for milliarder af kroner i nye vandrør.

Fakta

Projektdeltagerne er: Klimatorium – Danmarks internationale klimacenter Teknologisk Institut Lemvig Vand Plastix En vandrørsproducent Med flere.

For yderligere oplysninger:

Formand, Lemvig Vand – og Klimatorium-bestyrelsesmedlem – Steffen Damsgaard Telefon: 51 74 00 62

CEO, Plastix - Hans Axel Kristensen Telefon: 23 26 50 90